Alma Gudmandsen @alma.gudmandsen
Stem på Alma
Det er en ære at præsentere Alma Gudmandsen – ung model – finalist i Miss Danmark 2023. Alma, hendes naturlige skønhed, spontanitet og venlighed giver mig et fabelagtigt interview, og vi møder hende nu !!!!
Velkommen Alma Gudmandsen!!!!
1.- Alma, du er født i Danmark, hvad kan du godt lide ved din hjemby i Danmark?
Ja, jeg er født i Danmark i byen Roskilde. Roskilde ligger lidt ude for Danmarks hovedstad København og er hjemby til en af Europas største musikfestivaler. Her har jeg elsket at vokse op, da det er en by hvor alle kender hinanden, og hvor man ikke skal være bange for at gå alene hjem om aftenen.
2.- Hvad er dine hobbyer? Hvad får dig til at grine meget, eller giver det dig en masse glæde?
Jeg lever lidt efter sætningen “livet har så stor værdi så husk at nyde det før det er forbi”. Derfor bruger jeg det meste af min fritid på at tage til koncerter, musikfestivaler, ferie og i byen med mine venner og familie. Sådan sørger jeg for, at jeg aldrig ser tilbage på mit liv og fortryder de ting, jeg ikke fik gjort. Det er faktisk også sådan, jeg endte med at tilmelde mig Miss Danmark.
3.- International model – Miss Danmark 2023-finalist, hvornår besluttede du dig for at tage dine første skridt som model og skønhedskonkurrence? Hvilken følelse har du af at opnå dine drømme, dine passioner og være en anerkendt influencer-kvinde i dag?
Jeg kan huske, jeg tilbage i 2019 så Sara Langtved i Miss Univers, og jeg synes bare hun var den smukkeste kvinde jeg nogensinde havde set. Efter det begyndte jeg at følge Miss Danmark, og jeg blev mere og mere forelsket i drømmen om at blive Miss Danmark. Jeg vidste bare, at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke tilmeldte mig til castingen.
Jeg er utrolig stolt af mig selv, og hvor langt jeg er nået. Jeg har altid elsket at bruge sociale medier og nu kommer mine influencer drømme endelig i oplevelse.
4.- Hvad synes du er Almas særprægede, unikke stempel i hver aktivitet, du udfører som person og model?
Mit smil. Jeg vil sige jeg har en vis udstråling der gør, at man ikke kan være trist omkring mig. Og det kan mærkes både i mig som person og på billeder.
5.- Hvad er den vigtigste dyd, som enhver kvinde skal have for at være en international model?
Viljekraft. Succes er ikke noget man bare får, det er noget man virkelig skal ville og kæmpe for. Ellers vil jeg mene, at alle kvinder har, hvad der skal til. For blot et halvt år siden havde jeg knapt nok haft høje hæle på før, og jeg anede ikke hvordan man satte falske øjenvipper på. Så hvis jeg kan nå så langt som jeg er nået i dag, så kan alle, der er villig til at kæmpe for det.
6.- Er du klar over, at du er en indflydelsesrig kvinde for tusindvis af piger, der gerne vil være modeller? Hvor vigtigt er det for dig at være et idol for mange piger og teenagere?
Ja, jeg tænker på det tit. Jeg er så beæret og jeg vil gøre mit allerbedste, for at få kvinder til at få det bedre med sig selv. Jeg er selv blevet påvirket på den bedste måde af kvinder på nettet, som viser deres 100% naturlige og virkelige jeg, og det prøver jeg i hvert fald selv at leve op til.
7.- Hvad følte du, første gang du stod model foran et videokamera? Hvad følte du første gang, du deltog i en skønhedskonkurrence?
Jeg har altid elsket at stå foran et kamera. Dog var jeg utrolig nervøs, da jeg skulle have taget pressebillederne til Miss Danmark. Jeg tror, det var fordi, det pludselig føltes som om det var meget vigtigere end noget andet, jeg har lavet før. Nu har jeg lagt nervøsiteten og jeg virkelig fundet min selvsikkerhed.
8.- Hvad synes du om de sociale mediers magt i dag?
Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved sociale medier. Jeg elsker, hvordan man kan nå ud til så mange mennesker med sine holdninger og sprede vigtige budskaber. Men der bliver desværre også lagt en masse unødvendigt pres på unge mennesker, som føler de skal være noget de ikke er.
Jeg håber sociale medier gennem de næste par årtier vil blive ved med at udvikle sig i en positiv retning, hvor vi bruge dem til at kan styrke selvtillid og selvværd, som i de sidste par år, hvor det er blevet mere populært at poste sit sande jeg og sine uperfektheder.
9.- Hvordan kan du lide at interagere med dine følgere på de sociale medier? Hvad er dit foretrukne sociale medie?
Jeg kan godt lide at lave små stories med spørgsmål om tilfældige temaer, der popper ind i min hjerne. Dette giver mine følgere et lille indblik i, hvordan min hjerne fungere, og hvad jeg går at tænker på. Derudover giver det også mig et indblik i, hvem mine følgere er, og hvad der interesserer dem. Jeg bruger nærmest kun Instagram og Facebook, så jeg kan overskue at få postet ofte og ikke forsømme mine følgere.
10.- Hvad vil du råde unge mennesker til, som har talent, men ikke tør tage det næste skridt? Hvad vil du råde forældre til, som ikke støtter deres børns talenter?
Aldrig hold dig tilbage. For mig var det, der gav mig skubbet til at melde mig til Miss Danmark, mig selv. Jeg tænkte, hvordan vil jeg have det om 20 år, hvis jeg aldrig gør det. Så jeg vil sige til alle dem, som ikke tør: Selv hvis du ikke opnår dine drømme, får du en vidunderlig oplevelse, som du har med dig hele livet og en vidunderlig historie at fortælle dine børn og børnenbørn.
Jeg har desværre ikke den helt store erfaring med forældre, der ikke støtte deres børns talenter, da mine forældre altid har været mine største fans. Det, at jeg udfolder mig selv kreativt gennem sang, drama og min styling, stammer nok i høj grad for mine forældre og deres kreativitet. Så i dag ser de nok ser lidt at sig selv i mig. De elsker også rampelyset, og jeg er 100% den jeg er i dag på grund af dem.
11.- Hvilke vigtige erfaringer har du gjort dig fra mode- og skønhedskonkurrencernes verden?
At jeg kan meget mere, end jeg går og tror. Det er kun min egen stemme i hovedet, der siger, at jeg ikke kan og at jeg ikke er god nok. Ingen andre dømmer dig så hårdt, som du selv gør, så jeg har lært, at jeg kan, og jeg er god nok.
12.- Alma, har det været nemt for dig at være model? Var der forhindringer? Hvordan overvandt du forhindringerne?
Nej det har ikke altid været nemt. Jeg har i hvert fald i mine yngre år kæmpet meget med forhindringer som, ikke at føle mig tynd nok, smuk nok, rig nok eller populær nok. Nu hvor jeg er blevet ældre, har jeg på en måde forstået kun at omgive mig med mennesker, der får mig til at få det bedre med mig selv. Derudover har jeg lært at elske mig selv både indefra og ikke kun udefra.
13.- Har du tænkt på at blive skuespiller? Kan du lide underholdningsindustrien?
Jeg har lagt skuespillerdrømmen lidt bag mig efter jeg er blevet voksen. Nu har jeg fundet en masse andre interesser. Men jeg har altid elsket skuespil. Jeg har gået til drama i flere år, og jeg valgte altid drama som valgfag i skolen. Jeg elsker teatret og det sus man får af at stå på en scene. Jeg sammenligner faktisk forberedelserne til Miss Danmark lidt med at forberede sig til et teaterstykke. Man går i flere måneder og forbereder sig på den store dag, hvor venner og familie endelig for det at se.
14.- På verdensplan har kvinder fået en større rolle, selv om der er samfund, hvor de stadig bliver misbrugt. Hvad er din mening om kvinders rolle i fremtiden i disse samfund?
Hvis du spørger mig ville verdenen være et bedre sted, hvis flere kvinder havde magten. Kvinder har en empati og omsorg, som verdens magtfulde beslutningstagere ikke har eller udviser.
Derudover er noget helt specielt ved stærke kvinder. Vi har kæmpet dobbelt så hårdt for at nå vores drømme og derfor bør vi respektere hinanden for, hvad vi gør.
15.- Alma, hvad er din motivation, og hvad føler du dig taknemmelig for hver dag?
Min motivation gennem hele mit Miss Danmark forløb har været mig selv og min indre rejse.
Jeg følte mig virkelig skuffet efter min casting, fordi jeg ikke følte, jeg havde forberedt mig nok. Jeg kan huske, hvor ked af det jeg var, og lige der lovede jeg mig selv, at hvis jeg kom med i konkurrencen, ville jeg give det 110% af mig selv. Så hvis jeg ikke vandt, ville jeg vide, at jeg havde gjort mit bedste.
16.- Alma, kan du lide at rejse? Hvilke lande kender du? Hvilke andre lande vil du gerne lære at kende, og hvilke steder kan du anbefale at besøge fra Danmark?
Jeg elsker at rejse! Jeg har været i rigtig mange forskellige lande, og jeg elsker at møde de lokale og lære mere om deres kultur. Jeg har endnu slet ikke været i Asien eller Sydamerika, og jeg drømmer også om at se Indien en dag.
17.- Du og jeg (Jaime William) skal spille pingpong, jeg siger et ord, og du svarer med et andet ord, som du kommer i tanke om.
– Ægteskab-fremtiden
– Børn-vidunderlige
– Kærlighed-liv
– Danmark-hjem
– Rejser-oplevelser
– Abort-dit valg
– Dans-sjovt
– Syng-glæde
– Europa-sammenhold
– Amerika-storhed
– Sport-holdkammerat
– Penge-nødvendigt
– Forældre-alting
– Drømme-vigtige
– Lidenskab-parforhold
– Galskab Procentdel-hverdag
– Karakter-unødvendig
18.- Alma, dine sidste ord eller tips
Elsk dig selv! Grib dagen! Kæmp for dine mål! Det er noget af det vigtigste, jeg har lært gennem forløbet med Miss Danmark, og igennem livet.
Alma Gudmandsen
Interview udført af Jaime William Mostacero Baca med – Alma Gudmandsen – Danmark
Dansk sprog
Alma Gudmandsen : Instagram- Email
Interviewet er skriftligt godkendt af Instagram – Email: Alma Gudmandsen – Perumira – Jaime William
Alle rettigheder forbeholdt Alma Gudmandsen – Perumira – Jaime William
[…] Entrevista con Alma en danés […]